Halloumifrikadeller med ærter

INGREDIENSER

  • 200 g frosne grønne ærter
  • 250 g halloumi
  • 1 squash
  • 75 g frisk spinat
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • peber
  • olivenolie



FREMGANGSMÅDE


Optø ærterne ved at overhælde dem med kogende vand.

Hæld herefter vandet fra og blend ærterne til en grov puré.

 

Riv halloumien på den grove side af et rivejern.

Riv squashen på rivejernet på den grove side og klem al vandet ud.

 

Hak spinat, mynte og basilikum meget fint, eller blend det - og pres hvidløg.

Vend nu alle ingredienser sammen i en skål og lad den stå på køl i en times tid.

 

Varm en pande op med olivenolie og steg farsen til små, flade frikadeller.


Og så var der halloumifrikadeller med ærter.