Perlebygsalat med hvide bønner

INGREDIENSER

  • 100 g tørrede hvide bønner
  • 100 g perlebyg eller perlespelt
  • 250 g små tomater
  • ½ rødløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 håndfuld frisk estragon
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamicoeddike
  • salt og peber


FREMGANGSMÅDE


6  timer inden: Skyl bønnerne og læg dem i blød i rigeligt med vand i en skål som stilles i køleskabet.

 

Hæld vandet fra bønnerne og kog dem i nyt vand i ca. 30 minutter – konsistensen skal være sådan, at de skal holde formen, men kunne moses mellem fingrene.

Hæld derefter vandet fra og lad dem køle af.

 

Kog perlebyggen efter anvisning på pakken.

Lad det herefter køle af.

 

Skær tomater og rødløg i små tern.

 

Pres hvidløg og hak krydderurter.

Vend dette med olivenolie, balsamico, salt og peber.

 

Bland alle ingredienserne til en salat.